Praktisk information
I denne pjece finder du praktiske oplysninger om "livet" som spiller eller forælder i HK73:
Den Røde Tråd
Indledning
I forbindelse med at HK 73 satser meget på ungdommen, er det besluttet at udarbejde en rød tråd i ungdomsarbejdet. Materialet skal være med til at understøtte den enkelte træners års målsætninger, samtidig med at det skal være en hjælp og ledetråd for nye ungdomstrænere i klubben. Materialet er også en grundsten i klubbens målsætninger vedrørende elitearbejdet og er lavet med udgangspunkt i hvilke type seniorspillere klubben ønsker at have i fremtiden.
Den røde tråd hænger sammen med bestyrelsens vision "2013", holdninger og værdier. Den røde tråd dækker hold med børn i alderen fra 4 til 18 år.
Manualen består af en beskrivende del som også er sammensat i skemaform. Manualen skal opfattes som et opslagsværk, hvor trænere kan se, hvad der lægges vægt på i de forskellige aldersgrupper til brug
for tilrettelægningen af træningen, samt hvilke sociale og psykiske hensyn man som træner skal være opmærksom på.
Håndboldspillet kræver at en spiller har en god kondition, teknisk forståelse for spillet, gode koordinationsbevægelser, og er en hold spiller. For at frembringe alle disse ting hos en håndboldspiller, kræver det en alsidig træning.
Fysisk Træning
Den fysiske træning kan deles op i flere dele, men generelt gælder det for alle hold, at man skal arbejde med den fysiske træning.Træningen skal tilpasses den enkelte spillers fysiske udvikling. Det er derfor ikke muligt at fastlægge retningslinjer inden for hver enkel årgang, hvad de må lave og hvad de ikke må lave. Generelt er det sådan at alle spillere må træne med vægte, men er der en spiller som ønsker at styrketræne med vægte, før de bliver U16, skal træneren vurdere spillerens udvikling og i øvrigt følge DHF´s retningslinjer
(se www.dhf.dk) for styrketræning. Det er dog således at ingen spiller tager skade af at bruge sin egen vægt i forbindelse med styrketræning.
Løbetræning
Når der løbetrænes skal det vurderes hvad træningen skal bruges til. Spillet kræver at spilleren har en god grundkondi, men også en god eksplosionsstyrke. Derfor er det passende at løbetræningen deles op, således at spilleren både løber længere ture for grundkondien skyld, og interval løb hvor løbene mere ligner det spillet kræver. Idet en håndboldbane er 40 x 20 meter er det hensigtsmæssigt at fortage
interval løb inden for disse afstande.Der er en sammenhæng mellem spillerens alder og kravet til løbetræning. Således at U10 spillere ikke behøver nogen særlig løbetræning, andet end den generelle opvarmning, mens kravet om
løbetræning langsomt stiger til de når andet år som U18. Herefter bør spillerne være nået et sådan niveau, at de kan matche seniorspillerne.
Det er vigtigt at træneren kigger på den enkelte spiller når der løbetrænes, idet mange spiller ikke løber rigtigt. Grunden til mange belastningsskader er dårlige/forkerte løbevaner eller dårlige sko.